dating for sex new york the best adult dating sim top dating social networking sites pof dating site payments

Det lyder som en piccolofløjte?

Kære Henrik Falk Magnussen

Tak for din mail om emnet tinnitus/lydskærme, som har optaget mig siden jeg fik tinnitus i 1994.

Jeg kan fortælle dig, at jeg er overbevist om, at hvis jeg i 1994 havde haft den lydskærm med absorption jeg bruger i dag, havde jeg ikke fået tinnitus.

Hvis du vil referere til artiklen fra Ugebladet Søndag er det da helt OK fra mig.
Siden den dag i 1994 har jeg været helt afhængig at beskytte mig mod lydtrykket. Først forsøgte jeg mig med den glatte, krumme plexiglasskærm vi havde den gang, og med propper i ørerne.
Som spiller af et træblæseinstrument duer propper i ørerne simpelt hen ikke, da man derved hører lyden “indefra”, hvad man ikke kan bruge til noget, samtidig med at man ikke klart kan høre de omgivende instrumenter.
Løsningen er en skærm, og ikke en glat, buet plexiglasskærm, som nærmest forværrer det hele. Men derimod en skærm, dæmpet på indersiden, som man kan “krybe ind i” når det er påkrævet.

Den skærm jeg bruger – og er helt afhængig af – er jo altså den på billedet i artiklen fra Ugebladet Søndag, øreklapmodellen, som går ret tæt om ørerne og som jeg netop kryber ind i når jeg har brug for det. Skærmens placering er af største vigtighed: Jeg sidder normalt med ørerne lidt foran skærmens forreste kant og hører derved frit mig selv og de omgivende instrumenter. Når der kommer kraftige steder i musikken, læner jeg mig blot 5 cm tilbage, nogle gange helt ind i skærmen, og opnår derved beskyttelse af de dæmpede øreklapper. Dette har hidtil fungeret optimalt for mig.

Havde jeg ikke denne skærm eller evt. en tilsvarende lige så effektiv, er jeg overbevist om at jeg ikke ville kunne spille i orkestret i dag. Så jeg priser mig lykkelig over skærmens effektivitet og undrer mig faktisk over, at ikke flere bruger den. Jeg gør mit for at udbrede kendskabet til dens gode egenskaber.

Lige netop i disse dage foregår noget yderst spændende for mig: Vi spiller i morgen d. 1. marts Shostakovich 10. symfoni, netop dette værk, som d. 24. november 1994 forårsagede min tinnitus på grund af de ekstremt kraftige steder.
Prøverne på symfonien siden i mandags har, trods min lydoverfølsomhed, takket være skærmen forløbet uden problemer. Jeg er alligevel spændt på koncerten i morgen, hvor den jo som regel får en ekstra skalle hvad angår lydtryk. Men ifølge min hidtidige erfaring tror jeg på at det går.

Efter vores koncert i torsdags med Shostakovich’s 10. symfoni (min “skæbnesymfoni”) på programmet kan jeg nu konstatere, at øreklapskærmen levede op til mine forhåbninger, da jeg efterfølgende ikke indtil videre har konstateret nogen forværring af min tinnitus, selv om lydtrykket var enormt.
Jeg er overbevist om at dette ikke ville have været tilfældet uden anvendelsen af skærmen.

Dette bare til din forhåbentlig glædelige underretning.

Med venlig hilsen

Lars Borup

Soloklarinettist, Aarhus Symfoniorkester
Docent, Det Jyske Musikkonservatorium