Falk Magnussen

I foråret 2023 gik begge mine forældre, Henrik og Kari Falk Magnussen, desværre bort. De har i fællesskab været kernen i virksomheden H Falk Magnussen, der har eksisteret siden 1959

H Falk Magnussen – en rejse gennem tiden

Virksomheden startede som en murerforretning, der udførte specialtilpassede byggeprojekter til private og industri. Nogle år senere stiftede de ”Sunswimm”, da der var efterspørgsel på private svømmebassiner. Her blev der igen arbejdet med specialtilpassede løsninger. I starten af 80’erne stod teaterbranchen for skud, da min far begyndte at sælge teater- og biografudstyr. Porteføljen bestod af alt fra stoffer til scenebeklædning til podier og stoleopstillinger. Alle projekter var specialtilpassede det enkelte teater eller biograf. Forretningen med salg og udlejning af podier blev for 20 år siden solgt, og lever faktisk stadig under navnet “Sunstill”. De seneste 30 år har H Falk Magnussen lignet den virksomhed, som I kender den i dag. En virksomhed der udvikler stole, lydskærme og nodestativer til orkestre, primært beliggende i Skandinavien, men der er også solgt udstyr til Frankrig, Tyskland og USA mv. 

Den gennemgående linje i virksomhedens 65-årige levetid, har været tilpassede løsninger, der skaber de bedste og mest fleksible resultater for hver enkelt kunde. Hvis der var et behov, kunne min far altid finde en løsning, der ramte et højt tilfredshedsniveau hos kunden. 

Så hvad gør man, når man som søn står tilbage med en virksomhed med så meget historie? 

Jeg og min familie, har efter megen betænkning besluttet, at historien ikke ender her, men at vi skal føre virksomheden videre i den ånd, som min far altid har gjort. Det gør vi med hjælp fra alle de produktionstegninger han har efterladt i sit arkiv samt den viden og kunnen vores underleverandører ligger inde med. Vi vil gerne fortsætte med at levere de produkter, du som kunde indtil nu har efterspurgt. 

Det er vores mål at komme ud og besøge mange af de kunder H Falk Magnussen har leveret produkter til, for dels at lære vores kundegrundlag bedre at kende og samtidig forstå, hvilke behov vi kan opfylde for de udøvende musikere og orkestre.

Har I lyst til at modtage et besøg, et møde eller blot en kort snak om produkter, så ræk endelig ud. Jeg ser frem til at høre fra dig.

65 års erfaring i musikkens tjeneste

Siden 1959 har H. Falk Magnussen leveret specialtilpassede løsninger til musiklivet. Virksomheden bygger på en arv af kvalitet, håndværk og tæt dialog med kunderne – og i dag viderefører vi familievirksomheden med respekt for traditionen og blikket rettet mod fremtiden

Et håndværk bygget på tillid og tilpasning

Gennem årtier har vi lyttet til musikernes behov og skabt løsninger, der fungerer i praksis – både teknisk, akustisk og æstetisk.

En familievirksomhed i udvikling

"Vi fører historien videre med samme passion og øje for detaljen, som min far altid havde"